1 - August Thorvald Deinboll (1810 - 1900)

Tilbake til listen

Aug. T. Deinboll, kommunens første ordfører.

Sogneprest August Thorvald Deinboll var født i Holmestrand i 1810. Han var sønn av prest Peter Vogelius Deinboll, som var født i Kjøbenhavn og kom til Norge i 1802.

Aug. T. Deinboll gjorde sig allerede som ung student bemerket, idet han i 1829 deltok i „Torv-slaget" på Henrik Wergelands side under dennes opposisjon mot Carl Johan i anledning festligholdelsen av 17. mai.

Deinboll kom til Dverberg som sogneprest i 1837, altså kun 27 år gammel. Blev forflyttet til Kvæfjord i 1842. Senere sogneprest til Vikedal, Romedal og Strømsøy ved Drammen. Tok først i 80­årene avskjed som prest og bosatte sig i Oslo, hvor han bodde til 1896 og av og til preket i Gamle Akers kirke.

I 1838 blev Deinboll gift med sin kusine Sophie Elisabeth Kullerup, født i Kjøbenhavn i 1810. Hun kom så å si direkte fra Danmark til Andøya, og hadde føl­gelig i begynnelsen vanskelig for å gjøre sig forståelig på grunn av sitt „pæredansk".  Og heller ikke hadde hun lett for å forstå andværingene. I årenes løp utjev­nedes dog dette litt efter litt. Likesom sin mann var hun meget avholdt av dem hun kom i berøring med på grunn av sitt elskelige vesen. Ekteparet feiret sitt dia­mantbryllup på Tysnes ved Bergen hos sønnen, presten P. V. Deinboll.

Da formannskapsloven av 1837 i Dverberg skulde settes ut i livet, gjaldt det jo først og fremst om å finne en skikket ordfører. Den unge prest hadde liten lyst til å motta vervet. Men det var vel den gang ikke så mange å velge mellem.

Den 27. august 1838 blev han valgt som ordfører og fungerte til og med 1840. Han deltok i 14 møter og foredrog som ordfører 47 saker. Det sies at han røktet sitt hverv på en tilfredsstillende måte.

Deinboll møtte på det første amtsting i 1839. I 1840 hadde han forfall som fremgår av følgende:

„Til ordføreren i Nordlands Amtsformandskab, Høivelbårne Hr. Amt­mand Stabell!

Efter næsten i 3 Uger at have måttet holde Sengen i nervefeber, er jeg nu saavidt i Bedring, at jeg kan være oppe og udføre de Forretninger, der kan foretages inde i Huset uden reiser; ud i fri Luft har jeg dog endnu ei turdet vove mig, da den fra Doctoren hidsendte Assistent erklærede at derpaa maatte jeg ei forsøge, førend i den nu indtraadte Uge, og enda kun naar Veiret var godt. Desuden er jeg endnu mat og afkreftet efter Sygdommen.

Jeg haaber saaledes at Amtsformandskabet ei vil forlange, at jeg under saadanne Omstændigheder skal foretage den lange Reise til Bodøe, men at dette Forfald vil blive anerkjendt som lovligt. I dette Haab har jeg underrettet Viceordføreren Hans Peter Petersen Bjørnskind om, at han maa møde paa Amtsformandskabet i mit Sted.

Dverberg Prestegaard den 11. Mai 1840.

Ærb. Aug. T. Deinboll."

Sogneprest og ordfører Deinboll var en særdeles kunnskapsrik og begavet mann og en fremragende taler (predikant). I 80-årene gav han ut en liten prekensamling, hvori også var medtatt avskjedsprekenen i Dverberg kirke. Den var en, såvel fra formens som innholdets side, utmerket preken. Men man fant også der den kuriøse uttalelse, at når han nu måtte forlate Dverberg, var det først og fremst fordi han hadde „pådratt sig sykdom (gikt?) i Dverberg falleferdige hovedkirke (!)".

Av uttalelser om Aug. T. Deinboll kan nevnes:

,,Han var en kunnskapsrik og meget begavet mann, en from prest og et elskverdig menneske."

,,Han var en lærd og fin humorist, en skjønnånd og poet."

„Han begynte tidlig å skrive og fortsatte hermed op i sin høie alderdom."

Men han skildres også som „en av de gamle originaler, som holder på å dø ut."

Op i alderdommen var han ikke så litet distre. Og særlig fra Romerike går det mange pussige historier om ham.

På prekestolen brukte han gjerne et rødfarvet lommetørklæ i hvis ene hjørne han knyttet noen sukkerbiter. Under prekenen tok han av og til en bit sukker og puttet i munnen.

Da kronprins Gustaf skulde gifte sig med prinsesse Victoria, blev der i alle kirker lyst for det høie par ved en forordnet lang kirkebønn. Deinboll gikk alltid uten papir på prekestolen og husket ikke bønnens ordlyd. Han gjorde kort prosess og lyste : „Her lyses til ekteskap for hans kongelige høihet kronprins Gustaf og frøken Victoria Baden."

En gang beholdt han huen på under gudstjenesten. Da han skulde gå hjem og ikke fant huen på dens vanlige plass i sakristiet, spurte han klokkeren om han hadde tatt huen. Klokkeren ropte da bestyrtet: "Men han Far har jo hua på !"

Deinboll hadde vanskelig for å glemme Andøya. For andværinger som av og til traff ham i Oslo i 80­årene, kunde han fortelle mange muntre historier der oppe fra, - særlig fra Myre.

Han var en varm beundrer av kvinnesaken og var æresmedlem av Norsk Kvindesaksforening.

Aug. T. Deinboll døde på Tysnes i 1900, - 90 år gammel. Hustruen døde i 1902.

Dverbergs første ordfører var alt i alt en betydelig mann. Og hans virke i denne bygd, hans gjerning i kirke og kommune, har utvilsomt satt sine spor, - selv om det ikke kan beregnes ved hjelp av tall og formler.

Her ligg dei grav i grav

fra heid og ned i hav

som stridde so.

Gud sign kvar ærleg svein

som søv der under stein.

Gud sign dei kvar og ein

der dei er no.   (Garborg).

Tilbake til Andøy

Tilbake til listen