Tilbake til Andoy

Prost Erik Colban i 1814

Det er gjort mange tidlige vurderinger av livsvilkår og livsførsel hos oss.

En av de som laget skriftlig innberetning om blant annet Andøy var prost Erik Colban.

Prost Erik Colban, som virket i Lofoten og Vesterålen, skrev at det ikke bare var dårlig klima her hos oss – befolkningen var òg yderst primitive og late. Han forklarte det med at de hadde en helt annen blodtype enn sørpå, blodet var seigere og fikk folk til å bevege seg sakte og ”slæbe Been efter sig”.

Folk var òg drikkfeldige. Det forklarte han med at ”Tykt Blod og seie Vædsker kan ei settes i Bevægelse uden ved indtak av spirituøse Drikke”. Om han siktet til andværingene spesielt, vites ikke.

Han laget i 1814 en beskrivelse av "Lofodens og Vesteraalens fogderie i Nordlands Amt".
Utdrag med lokalt tilsnitt gjengis her ordrett:

Erik Andreas Colban

Provst i Lofoden og Vesteraalen, Sognepræst til Vaagen, og Medlem af det Kongl. Norske Videnskabers-Selskab i Tronhjem.

Lofodens og Vesteraalens geographiske beliggenhed og landets beskaffenhed.

Lofodens og Vesteraalens Beliggenhed er efter Pontoppidans Cart over det nordlige Norge imellem 67 ¾ og 69 ½ Grad nordlig Bredde, naar Beregningen skeer fra Værøe til Andenæs. Efter Skydsmile beløber derimod Strækningen fra Moskenæs, eller Lofododden, til Andenæs, ikkun 13 a 14 Mile, eftersom Touren gaaer igjennem Gimsøestrøm, eller forbi Vaagen igjennem Raftsundet. Disse regnes saaledes: fra Moskenæs til Sund ved Sundstrøm 1 Miil, fra Sund til Balstadøe 1 Miil, derfra til Stamsund ¾ Miil, fra Stamsund til Gimsøen 1 ¼ Miil; tilsammen 4 Mile. Fra Gimsøen til Hassel paa Ulføe er 3 Mile og en skarp Tour for det aabne Hav; Reisen skeer derfor helst østom Vaagen igjennem Raftsundet til Hanøe tvertover for Hassel, hvortil fra Stamsund er 5 Mile. Fra Hassel eller Hanøe til Sortland er 2 Miil, derfra til Riisøehavn 2 Miil, og videre til Andenæs 2 meget lange Mile.

Om Andøen

Andøen er den nordligste Deel af Vesteraalens Fogderie; den er 5 Mile i Omkreds, bestaaer af store og ubeboelige Myrer, og mangler Skov. Ved Stranden ere frugtbare Gaarde, hvis Dyrkning meget forsømmes. Indbyggerne ere deelte i 3 Sogne under eet Præstegjeld. Kysten har paa ½ Miil fra Landet lavt og skjærfuldt Vand. Sommer- og Vaarfiskeriet er fordeelagtigt, men om Vinteren forhindrer stormende Veir at søge Næring af Havet paa denne aabne og ubeskyttede Kyst. Andfjorden er en dyb og bred Fjord imellem Andøen og Senjens Land; hvor fra Havet er sikkert Indløb, saavel igjennem Topsund ved Elsnæs, som nordenom Grydvær til Tjeløesund. Igjennem Riseøesund til Sortland kan ikke store Fahrtøy seile formedelst lavt Vand, der ikkun giver Gjennemfart for Baade. Den vestre Kyst af Andøen imellem denne og Langnæs er besaaet med Klipper og Skjær.

Jordbruket

Paa Andøens østlige Side, særdeles i Dverbergs Hovedsogn, er Agerbrug almindeligt ved de fleste Gaarde, som dertil have et af Naturen tørt og nærliggende Markstykke. De store og vidtstrakte Myrer ere derimod udyrkede, og benyttes ikke engang til Høeslæt, da de af Vandet fremstaaende Tuer ikkun bære Lyng, som i visse Aar give Overflødighed af Multebær. Andøens vestlige og nordlige Side benyttes kun til Fæedrivt, og den Høebjergning, som Naturen uden Dyrkning frembyder. Gaardene ligge beleilig til Fiskerie, hvormed Beboerne meest beskjæftiges.

Fiskeriene

I Vesteraalen har Hassels Præstegjeld intet egentligt Fiskerie om Vinteren, undtagen paa den vestre Side af Ulføen, og den Deel af Raftsundet, som hører dertil; Produkten er aarlig neppe 1000 Vog; Indbyggere i Hassels og Sortlands Sogne søge derfor Fiskevær deels i Vaagen, deels i Bøe og Øxnæs Præstegjelde. Disse producere tilfælles omtrent 20,000 Vog Rundfisk. Endskjønt Fiskeriet meget beroer paa Fiskens Strøg og Veirets Beskaffenhed, da heele Kysten ligger blot for Vesterhavet. Det samme er Tilfældet paa den vestre Side af Andøen, og ved Andenæs, hvor nogle Aar er betydeligt Vinterfiskerie, og nogle Aar intet. Dets Avling kan derfor indberegnes under det Anførte for Bøe og Øxnæs Præstegjelde.

Dverbergs Præstegaard er af vidløftig Omkreds; dens Skyld er 6 Vog; den har en frugtbar Jordbund baade til Ager og Eng, desuden Multebærmyrer, Laxelv og noget Skov. Husene afbrændte ved Vaadeild 1786. Otto Helme af høi Alder var da Stedets Præst, og tabte det betydeligste af sin Velfærd. Aaret efter døde han og fik til Eftermand 1788 Jacob  Severin Bang, der med stor Bekostning opbygte Præstegaarden afnye, hvortil Almuen 1789 gjorde et Sammenskud af 100 Rdl. 8 s. Bang virkede ved et sagtmodigt og exemplarisk Forhold; men endnu mere fortjener at nævnes Klokker og Skoleholder, Thorleif Olsen,der næsten i 50 Aar Vinter og Sommer har reist Gaard for Gaard i Dverbergs og Bjørnskinds Sogne, og ved sin Flid udbredt en bogstavelig Kundskab, som neppe findes saa almindelig i noget Præstegjeld i dette Provstie. Han catechiserede desuden hver Søndag i Kirken, og havde en Anseelse, der paalagde Ungdommen Ærefrygt og Sædelighed. Han vedblev sit Embede til 1810, da han formedelst Alderdoms Svaghed frasagde sig det, og lever endnu i Huset hos en Datter med 24 Rdl. Pension af Fondet.

En fast Skole paa Dverbergs Præstegaard ville ellers gjøre størst Nytte, og især virke til Ungdommens moralske Dannelse, som i Bøndernes Huse sjelden kan paasees. Skoleorden kan der ikke iagttages; Børnene adspredes idelig ved Huussysler, og den udvortes Opførsel bliver udannet. I en ordentlig Skole læres mere i et Par Uger, end hjemme i en heel Maaned, Sæderne dannes, Høflighed i Omgang tilvænnes, Aanden opvækkes, Mod og Fyrighed næres, Ærekjerhed anspores, og Leilighed gives til Skrivning og Forstandsøvelser,som altid virker Tænksomhed og fornuftig Overlæg. Paa Andenæs skulle efter det anførte Reskript af 13de April 1808 Præsteboeligen have været anvendt til Skolehuus, men noget deraf skulle sælges paa nærmere Approbation, og noget istandsættes. Auktion blev holdt, men Resolution udeblev, hvorfor det Heele er gaaet i Langdrag, og nu ere Husene saaledes forfaldne, at Intet deraf kan gjøres, og Ingen vil kjøbe dem. Præsten kan ikke engang der have Natteleie under Betjeningen, hvilket vil foraarsage Dispyter med Almuen, som i Aaret 1787 selv bekostede Præsteboeligen, og derfor nu er uvillig at bygge et nyt Huus til Nathold for Præsten, hvilket og havde været ufornødent, naar Boeligen itide var bleven anvendt til dens Bestemmelse.

Dverbergs og Andenæs Almue er i Almindelighed af en alvorlig, stille og sædelig Gemytsbeskaffenhed. Med streng Religiøsitet foreene de Sæders Eenfoldighed, og tildeels reen Uskyldighed. Agerdyrkning drives paa de fleste Gaarde; dog fløtte de ofte Huse for at frelse dem fra Møgdynge, og mange Huse ere byggede paa gamle Møgdynger. Potetesavl er kommet meget i Brug. Men Misvæxt og feilslagne Fiskerier har bragt de Fleste af Almuen i yderlig Armod.

Kaldet har siden 4de Oktober 1811 været vakant. Det behøver en virksom og duelig Mand,som ufeilbarlig vil stifte Nytte og blive tilfreds med en Almue, som kun mangler en god Veileder for at vise Agtelse,Tillid og Kjerlighed. Kaldets Indtægter ere omtrent 600 Rdl. Efter sidst aflagte Bygdekommissions-Regnskab havde Dverberg Skolekasse i Beholdning 28 Rbdl. 93 _ s.,og Andenæs Skolekasse 12 Rbdl. 54 _ s. Fattigkasserne vare derimod aldeles udtømte.

Kirkesaker

I Lofoden og Vesteraalen ere 9 Præstegjelde, hvoraf 5 regnes til Lofoden, og 4 til Vesteraalen. Ethvert Præstegjeld bestaaer af to Sogne under een Sognepræst, undtagen Dverbergs Præstegjeld, der har tre Sogne. Hvert Sogn har sin Kirke, hvoraf den ene kaldes Hovedkirke, og den anden Annexkirke. Præsten boer ved Hovedkirken, hvor han har beneficeret Præstegaard, hvis Huse han er forbunden at vedligeholde. Her burde vel anføres det Historiske fra ældre Tider om Kirker og Præster. Med al min Umage at samle hertil Materiale, kan jeg Intet derom berette. De ældre Kirkebøger ere forkomne, og de, som findes, indeholde ikkun de ministerielle Forretninger, og melde Intet hverken om Kirke eller Præst. Ofte er ikke engang anført, hvad Aar Præsten har tiltraadt Embedet, og mindre hvad han i sin Tid har udrettet. Nogen Navnefortegnelse er mig vel efter Anmodning af Herredsbrødrene tilsendt, men da denne lidet vilde interessere, vil jeg hellere fremsætte hvad der er mig bekjendt om ethvert Sognekalds Beskaffenhed, Indretninger, Bestyrelse, og Beboernes nærværende Kultur.

Postombæring

Hassels Sognepræst er endelig Postaabner for de 4 Præstegjeld i Vesteraalens Provstie, og har derved baade Bekostning og Umage, da han maa gjøre Forskud af Porto, og selv besørge Brevenes Omsendelse, thi Posten gaaer ikke længere end til Hassels Præstegaard, hvorfra den retournerer til Vaagen. Flere Gange er det forestillet, at Posten burde gaae til Risøehavn i Dverbergs Præstegjeld, eller en særskilt Biepost expederes fra Hassel til Risøehavn; men herpaa er ikke bleven agtet, da Bekostningen unægtelig ville overstige Intraderne, som desuden ved den forhøiede Porto aarligen aftoge.

Bjørnen er den farligste Gjest, som ikkun efterstræbes af Finner, der ei allene erholde Præmie af Kongens Kasse for hver Bjørnehud, de paa Thinget fremvise, men og reise allevegne omkring i Bygderne, og faae Bjørnetold hos hvem de komme, naar de kun give sig Navn af Bjørneskyttere, enten de ere det eller ikke. Dette Rovdyr er vel noget formindsket,  men gjør dog ofte i Høstnætter stor Skade. Det unge Mandskab ville i dette Fogderie, som bestaaer af Eilande, kunde reent udrydde Bjørnene, naar det fik tilstrækkelig Øvelse med Skydegevær.

Ulve sees ikke i det heele Fogderie.

Ræve ere heller ikke i Mængde. I Lofoden ere de kun rødhaarede, i Vesteraalen mange graa og sorte; hvide Ræve gives ikke.

Harer og andre Dyrarter, som skye nøgne og skovløse Fjeldstrækninger, ere her ubekjendte. Endog Utøi og Insekter ere sjeldne i Lofoden, hvor Skov mangler, og findes kun i Skovegne i Vesteraalen.

Rotter tilbringes derimod ved Fartøierne og formere sig utroelig til stor Skade baade for Korn- og Fiskerboeder.

Odder sees baade enkelte og flokkeviis at komme op af Havet paa Stranden.

Kobbe ere allevegne, dog mere i Vesteraalen end i Lofoden, hvor der er for dybt Vand for dens Tilbøielighed til Solvarme.

Edderfuglen og Graagaasen ruger allevegne paa Holme og Øer, og give saavel Æg som Duun.

Ørnen slaaer mangt et Faar.

Falke og Høge ere næsten ubekjendte.

Gøgen høres de fleste Steder; og ved store Vande udklækker Svanen. Fugle, som have deres Ophold af Havet, som Maager,Vildand  indfinde sig hæreviis, hvor Fiskerie gaaer an.

Dette er forhen omtalt, og de Fiskearter anførte, som hyppigt fanges; hvorhos anmærkes, at Makrel sees kun som en Sjeldenhed ved Sildsværme, og Krebse ere gandske ubekjendte.

Hvalen sværmer rundtom Kysten, men er endnu uangrebet i dette Fogderie. I Senjens stikkes derimod mange med Harpun, dog uden Liiner, hvorved det beroer paa Hændelsen, om den efter at have forløbet sig, findes eller ikke. I dybe og trange Sunde gaae Hvale op om Foraaret, hvortil de skal lokkes ved Lugten fra Møgdynger, og naar Sundet er saa smalt, at de ei kan vende sig, finde de der deres Død, og blive et rigt Bytte for Landeieren. I Flagstad Præstegjeld er et saadant Sund eller Keile, som næsten aarlig fanger et Par Hvale. Ellers findes aarlig Hvale paa Havet som Vrag, deels heele og deels stykkeviis, der have fundet sin Død enten ved Grønlands Hvalfiskere, eller ved dens naturlige Fiende, Vandhuggen.

Niser, Springere, Haafiske ere ofte i Mængde, men blive ikke fangede i dette Fogderie, som dog ved deres Spæk og Tran ville give store Fordeele.

Muskel- eller Skaldyr sees meget sjeldne, og Østers gives slet ikke. Usædvanlige Dyrarter opfiskes undertiden af Havet; men Fiskermanden kalder dem alle tilhobe Trold, og bortkaster dem strax, som væmmelige Ting.